Den tredje urbaniseringsbølge

19. september 2016

Den 6. og 7. oktober deltager TERRITORIUM sammen med Urban Goods og CFBO med en stand på årets byplanmøde i Malmø, der har overskriften “Byer under forvandling“.

Forud for byplanmødet varmer vi op på vores blog med et par indlæg, der i al ydmyghed forsøger at gøre status over byplanfaget netop nu med udgangspunkt i årets overskrift. Indlæggene er samtidig forsøg på at arbejde sig ind på det spørgsmål vi stiller til byplanmødet: ”Hvordan taler vi om det der kommer?

Det første indlæg – med overskriften ”Byer” – kan du læse herunder. Indlægget handler om urbanisering – hvordan den er foregået historisk og hvordan den foregår i dag. Intet mindre.

Det næste indlæg med overskriften ”Forvandling” vil komme til at handle om, hvor fremtiden skal ligge. Det kommer fluks.

BYER – den tredje urbaniseringsbølge
Denne generation af planlæggere er så heldige at være med til at udforme resultatet af Danmarks tredje store urbaniseringsbølge. De sidste mange år er folk i stor stil flyttet til byerne. I 2015 var befolkningstilvæksten i København på over 11.000 personer. I Aarhus var den over 4.000 personer, mens den var på knap 3.000 i Aalborg og omtrent 1.500 personer i Odense.

Den tredje urbaniseringsbølge har stået på i nogle år. Den begyndte i slutningen af 90-erne, hvor København knækkede kurven med Kalvebod Brygge som det første spæde skridt. Den er fortsat med øget styrke i det nye årtusinde stort set upåvirket af finanskrisen. Kalvebod Brygge er blevet efterfulgt af en stribe omdannelser af store havneområder i København med Nordhavnen som det seneste eksempel. Det samme sker eller er allerede sket med Aarhus Ø, havnefronten i Aalborg, Odense Havn og en lang række øvrige provinsbyer. Havneomdannelser har dog ikke været tilstrækkelige til at dække efterspørgslen fra de mange nye beboere, så der etableres nye byer fra grunden i et omfang vi ikke har set i mange år – Nye og Lisbjerg ved Aarhus og Vinge ved Frederikssund er blot nogle af eksemplerne. Samtidig sker der radikale omdannelser af de nye byer, der blev etableret i form af store boligsociale områder under den sidste store urbaniseringsbølge. Her må Gellerup ved Aarhus være det mest radikale eksempel, men flere andre steder i landet rives disse bebyggelser helt eller delvist ned og erstattes af noget andet.

Den tredje store urbaniseringsbølge har altså varet i omtrent 20 år på nuværende tidspunkt – og ser ikke ud til at ophøre foreløbigt. Den er en del af en udvikling, der har stået på i 150 år. Urbaniseringsgraden har således været støt stigende siden midten af 1800-tallet, hvor størstedelen af Danmarks befolkning stadig boede på landet. De tre urbaniseringsbølger har altså ikke været afbrudt af fraflytning fra byerne, men blot af perioder, hvor udviklingen er gået langsommere.

Den første urbaniseringsbølge varede omkring 40 år fra 1870-erne og frem til 1. verdenskrig. Den var sammenfaldende med industrialiseringen og førte til, at landbefolkningen i stor stil flyttede til byerne på udkig efter arbejde i de nye erhverv. I denne periode var der altså tale om en egentlig urbanisering – folk skiftede bopæl, livsstil og verdenssyn fra et liv præget af landbruget til et liv præget af industrielt arbejde.

Den anden urbaniseringsbølge varede til gengæld kun ca. 20 år fra slutningen af 1950-erne til midten af 1970-erne. Herefter fik to oliekriser effektivt sat en dæmper på tingene i en periode. Denne bølge var dels præget af industrialiseringens endegyldige succes – i 1960-erne topper industrien som den vigtigste branche i Danmark – og dels af biltrafikkens afgørende indvirkning på byernes fysiske udformning. Den er i grove træk præget af en sub-urbanisering, hvor der i princippet kun var to svar på spørgsmålet om, hvordan man skulle håndtere den ekspansion, der var resultatet af den store befolkningstilvækst – enten flyttede man ind i et villakvarter, der var inspireret af Ebenezer Howards have-byer eller også flyttede man til et bolig-socialt område, der var inspireret af Le Corbusiers bo-maskiner. Samtidig er den præget af de mange store infrastrukturelle projekter, der så stort på den eksisterende by.

Den tredje urbaniseringsbølge har som sagt været i gang de seneste 20 år og ser ud til at fortsætte ufortrødent. Mens den første bølge var præget af urbanisering og den anden af sub-urbanisering kan den tredje bølge siges at være præget af en kombination af ex-urbanisering og re-urbanisering. Samtidig fuldbyrdes endnu en brancheforskydning, nu fra industri-erhverv til service-erhverv, der tog sin begyndelse under den anden urbaniseringsbølge. Byudvikling sker i dag i grove træk på én af 3 måder:
1. Ex-urbanisering har erstattet sub-urbanisering. Vi bygger ikke længere forstæder, men i stedet helt nye byer i udkanten af de store bysamfund. Samtidig sker der en udflytning fra de store byer til landsbyer og mindre byer. Vi tager det urbane med os tilbage til landet og er herved med til at ændre konfigurationen af hele regioner.
2. Re-urbanisering som følge af brancheforskydningen. Vi har skullet tage en lang række efterladte havne- og industriområder i brug igen, nu til byliv, detailhandel, boliger og service-erhverv.
3. Re-urbanisering af den tidligere gennemførte sub-urbanisering. Vi forsøger at rette op på den uheldige udvikling af de store boligsociale områder gennem tilførsel af flere bymæssige kvaliteter. Villakvartererne har vist sig sværere at intervenere i på grund af den private ejendomsret.

I TERRITORIUM har vi naturligvis erfaring med alle 3 typer af byudvikling. Vi har deltaget i planlægningen for NYE, der en ny by uden for Aarhus på 25.000 indbyggere med alt hvad dertil hører. Vi deltager i planlægningsprojekter på Aarhus Ø, der i disse år bliver taget i brug til nye anvendelser med et brag. Og vi deltager i planlægningsprojekter i Gellerup, der vel er det mest radikale forsøg på at omgøre fortidens synder i forstæderne.

Byudviklingen har siden planlægningens fødsel foregået med fortidens tabte og fremtidens endnu ikke realiserede idealbyer som horisont for forestillingsevnen. Både under den første og den anden urbaniseringsbølge har fortidens forurenede by været noget man tog afstand fra, mens udformningen af byerne var præget af fremtidstro og planlægningsutopier. Fra 80-erne og frem bliver middelalderbyen genoplivet som et tabt ideal, der i stigende grad spiller en rolle ved siden af sociale, teknologiske og økologiske forestillinger om fremtidens samfund. Det er således kendetegnende for den tredje urbaniseringsbølge at fortidens og fremtidens idealer kombineres. Vi vil have tætte byer med byliv og middelalderkvalitet samtidig med at vi ønsker at realisere de sociale og bæredygtige idealer, der tidligere har været knyttet til planlægningsutopierne. Som det er blevet udtrykt i forbindelse med planlægningen af NYE: ”Vi vil have byen i forhaven og naturen i baghaven.”

Udviklingen har den konsekvens, at byerne er forsvundet, mens det urbane til gengæld er overalt. Idealet om urban livsstil og urbane byrum præger al byudvikling samtidig med at byen har sprængt sine grænser og er blevet regional. Eller som vi foretrækker at udtrykke det – byen er blevet et territorium.