Lokalplan for Willemoesgade – boliger og erhverv på Trøjborg

Projektbeskrivelse

TERRITORIUM har udarbejdet en lokalplan for en omdannelse af en karré på Trøjborg i Aarhus til boliger og erhverv. Karréen har tidligere huset Trøjborg Bryggeri og senest Aarhus Universitets Trøjborg-kompleks. Området er således præget af eksisterende bebyggelse, herunder særligt Otto Mønsteds bevaringsværdige villa, bryggeriets tårn ud mod Willemoesgade og en bebyggelse med takkede gavle ud mod Aldersrovej, der alle er blevet indlemmet i den nye bebyggelsesstruktur, hvor karréen afsluttes.
Visualiseringer er udarbejdet af CEBRA.

Tidsrum: 2019-2021
Omfang: 24.500 etage-m2 til boliger og erhverv
Klient: Willemoesgade 15 Aps