I de kommende år skal der realiseres en række nye byer i omegnen af Aarhus for at varetage byens befolkningstilvækst. En af de første og største bliver NYE, der planlægges realiseret på en skråning syd for Elev. Byens fremtidige areal vil være på 220 ha og det forventes at op til 10-15.000 indbyggere vil være flyttet ind i løbet af 20 år.
TERRITORIUM har været en del af rådgivergruppen siden virksomhedens begyndelse i 2014. TERRITORIUM har udarbejdet lokalplanen for første etape, der i 2016 blev vedtaget i forlængelse af den første helhedsplan. Lokalplanen indeholdt en byggemulighed for 650 boliger, der i øjeblikket realiseres som NYEs første bydel.
I de senere år er der blevet arbejdet med en opdatering af den overordnede planlægning for hele området i form af en helhedsplan 2.0 for Nye. Denne helhedsplan er i øjeblikket i offentlig høring og forventes vedtaget i 2021.
Næste skridt bliver at udarbejde en lokalplan for den næste etape af NYE samtidig med, at Aarhus Kommune planlægger for en skole i området. Arbejdet er igangsat og forventes at blive udført i 2021/2022. Lokalplanen for anden etape forventes at indeholde en disponering af hele den nordvestligst beliggende bydel. Den forventes desuden at indeholde en byggeretsgivende del, der giver mulighed for at opføre omtrent 120.000 etage-m2 bebyggelse, primært til boliger, men også til erhverv langs Bygaden og omkring et bydelstorv.
Planlægningen for NYE er usædvanlig, idet den foregår for en privat bygherre – Tækker Group.
I øvrigt sker planlægningen i samarbejde med NIRAS, CEBRA og Aarhus Kommune.
Visualiseringer er udarbejdet af CEBRA.
Planlægning for NYE – en ny by ved Aarhus
Projektbeskrivelse
Tidsrum: 2014-
Omfang: Helhedsplan: 10-15.000 indbyggere / Første lokalplan: 650 boliger / Anden lokalplan: 1.200-1.400 boliger
Klient: Tækker Group
Projektside: https://nye.dk
Ydelse:Lokalplanlægning, Projektledelse